Fuldautomatiserede fræsemaskiner gør Idé-Pro endnu mere effektiv
Krav om kortere leveringstid gør, at Idé-Pro udvider deres værktøjsfremstilling med to DN Solutions fræsemaskiner og et palettesystem, der skal være med til at sætte endnu mere fart på produktionen.
Effektivitet og Fleksibilitet
Netop fordi de har alle delene in-house, er det afgørende, at de kan følge med. Især når der i branchen også bliver efterspurgt stadig kortere leveringstid. Derfor skal Idé-Pro gerne kunne fremstille hurtigere og levere komplicerede emner på rekordtid.
Dét stiller krav til deres værktøjsfabrik, som skal være yderst effektiv. En værktøjsfabrik, der er afgørende for Idé-Pros samlede forretning og for effektiviteten, fleksibiliteten og de konkurrencedygtige priser.
To nye fræsemaskiner med høj produktivitet
Løsningen er DN Solutions DHF 8000 og NHP 8000. To fræsemaskiner, der sikrer god skæreevne og høj produktivitet. To vigtige faktorer, når du gerne vil øge effektiviteten.
Idé-Pro fik oven i hatten leveret en chiplæser, der er indbygget i maskinen. Den gør, at operatøren ikke skal frem og tilbage til styringen, hver gang han loader et værktøj, for at indtaste længde, værktøjsnummer osv. Igen en vigtig tidsfaktor.
En effektiv og naturlig forlængelse af produktionen
Ejer og stifter af Idé-Pro Morten Nors kan tydeligt se, hvordan Duroc-maskinerne er en forlængelse af deres fuldautomatiske værktøjsproduktion og kommer med flere fordele både nu og på længere sigt:
“Vi håber, at vi kan øge vores værktøjsomsætning med udbygning af de her maskiner. Men først og fremmest har vi erstattet det gamle maskin-setup, hvor vi havde mellemstørrelses værktøjsmaskiner, der var meget manuelle, plus at de ikke kunne lave hele operationen.”
– Morten Nors, ejer og stifter, Idé-Pro
Morten nævner også, at forventningen er, at de med de nye maskiner kan lave mere, men med mindre bemanding.
Fordelene er mange
Udvidelsen af Idé-Pros produktionssetup kommer altså med et hav af fordele, som blandt andet betyder:
- at emner nu færdiggøres i én operation
- at de har mulighed for 24/7-produktion med begrænset bemanding
- at styringen af de to maskiner er samlet ét sted
- at arbejdsgangene bliver effektiviseret, så tidsforbruget minimeres.
Det er dog ikke kun på effektiviteten, at de to maskiner gør underværker. For der bliver heller ikke gået på kompromis med udførelsen.
“Maskinerne passer rigtig godt ind i vores setup, fordi de kan fjerne rigtig meget materiale og samtidig lave et pænt finish, fordi der er gode tolerancer på maskinerne.” Sådan siger værktøjsmager William også om løsningen fra Duroc.
Der er derfor ingen tvivl om, at de to fræsemaskiner og palettesystemet allerede gør en forskel for operatøren og også i fremtiden vil gøre meget for effektiviteten af Idé-Pros produktion.
Thisted Maskinteknik investerer i DVF 5000
Thisted Maskinteknik laver alt inden for fremstilling af maskindele, herunder komplekse 3D-fræsningsopgaver og serieproduktion. De brillerer bl.a. som underleverandør til medico- og maskinindustrien.
Fuldautomatiserede fræsemaskiner gør Idé-Pro endnu mere effektiv
Krav om kortere leveringstid gør, at Idé-Pro udvider deres værktøjsfremstilling med to DN Solutions fræsemaskiner og et palettesystem, der skal være med til at sætte endnu mere fart på produktionen.
DN Solutions NHP5000 på plads ved KS Maskinteknik
Et DN Solutions (før - Doosan) horisontalcenter NHP5000 er udset til at optimere produktionen hos KS Maskinteknik A/S, der er beliggende på Nordre Kaj i Frederikshavn.
Mark & Wedell: Tung CNC-drejebænk hos Mark & Wedell
Virksomheden har fået leveret en stor og kraftig DN Solutions (før - Doosan) drejebænk, som kan bearbejde emner i over tre meters længde