Din Samarbejdspartner

Bliv klogere på CNC-maskiner, automatisering, værktøj og tilbehør. Vi har samlet alt hvad du skal vide, lige her.

Simply Better Performance

I Duroc Machine Tool ved vi, at din forretning er afhængig af, at dine samarbejdspartnere leverer varen. Nedetid er yderst kritisk, og dine maskiner skal simpelthen bare køre. Fejl, forsinkelser og nedbrud giver dig problemer - og dine problemer er vores problemer.

Sådan arbejder vi

Derfor tager vi ansvar for, at tingene er i orden. Helt fra den indledende dialog om en ny maskine til den er i drift hos dig. Det kalder vi Duroc-modellen.

Målet er, at vi kan levere og installere samt uddanne dit personale inden for 14 dage, når der er tale om en maskine, vi har på lager (og dem har vi mange af!). Det er ambitiøst, men vi er ikke bange for at sætte os selv under pres. Det holder os skarpe, og jo skarpere vi er, desto mere værdi kan vi skabe for dig. Når alt kommer til alt, handler det om performance.

Indledende dialog

Første led i et vellykket projekt er at få afklaret, hvilken maskine, der er det rette valg for dig. Vi tager en åben dialog om de emner, maskinen skal bearbejde i din produktion, og ud fra dit behov samt budget giver vi dig den rådgivning, vi mener er den rette for dig.

I enkelte tilfælde vil det være sådan, at det rette valg for dig er at vælge et andet produkt, end dem vi fører. Hvis det er tilfældet, siger vi det direkte. Vi har ingen interesse i at prakke dig noget på, du ikke har brug for. Vores eneste mål er at hjælpe dig med at vælge rigtigt, da vi tror på, at den tilgang er den eneste rigtige i en branche, hvor troværdighed og seriøsitet er dét, der skiller fårene fra bukkene.

Referencebesøg og kvalitetssikring

Når vi sammen har fundet frem til den maskine, der kan skabe størst værdi for dig, inviterer vi dig med på et referencebesøg hos en af vores eksisterende kunder i Danmark, så du kan se lignende maskiner i drift og tale med dem, der anvender maskinerne i hverdagen.

Vi tilbyder også at udarbejde tidsstudier, testcuts, simuleringer af emner og testbearbejdninger for at kvalitetssikre, at den valgte maskine lever op til de krav og forventninger, du som kunde har til, at din maskininvestering er økonomisk attraktiv og giver dig det ønskede afkast på den lange bane.

Indgåelse af samarbejdsaftale

Når du har besluttet dig for, at Duroc Machine Tool er den naturlige samarbejdspartner for dig, underskriver vi en samarbejdsaftale. Vi tilbyder finansieringsrådgivning og kan formidle kontakten til en af vores samarbejdspartnere, hvis du foretrækker af lease din maskine frem for at betale den kontant.

Vi præsenterer dig også for vores værktøjspakker og tilbehør som eksempelvis kølevæske for at give dig de mest optimale betingelser for at være oppe at køre produktion allerede fra dét øjeblik, maskinen er installeret.

Vi fortæller dig desuden om de mange fordele ved at tegne en serviceaftale eller indgå en aftale om forebyggende vedligehold, og vi tager en dialog om undervisningsbehovet hos dig og dine kollegaer og sammensætter den pakke, der matcher jeres aktuelle behov.

Levering og installation 

Forud for installationen af din nye maskine modtager du et leveringsbrev, hvor alle væsentlige oplysninger om selve installationsforløbet vil være beskrevet. I leveringsbrevet vil vi også gøre opmærksom på, hvad du skal have forberedt og klargjort inden leveringsdatoen.

Vi forholder os ganske enkelt til alt det lavpraktiske og foretager blandt andet en vurdering af, om der er behov for at støbe et maskinfundament eller bore i et eksisterende betongulv. Vi tager også bestik af el-installationen, adgangsforhold, aflæsningsmuligheder, størrelsen på portåbningen og andre potentielle forhindringer - alt sammen for at sikre, at processen forløber så problemfri som muligt.

Når maskinen er klar til levering, kan der være brug for en kran til indbaksning, og denne opgave skal koordineres i tæt samarbejde med dig og dine kollegaer. Det er også sandsynligt, at der skal laves en sammenbygning mellem din nye maskine og allerede eksisterende udstyr/tilbehør i din produktion, og maskinen skal ligeledes sættes op til dit LAN og CAM-progammeringsudstyr.

Til slut klargøres maskinen med afmontering af transportbeslag, aftørring af beskyttelsesolier, mv., og herefter er maskinen klar til opretning og afsluttende kvalitetstjek.

Afslutning af projektforløb

Når installationsarbejdet er afsluttet, undervises du og dine kollegaer i maskinbetjening samt vedligeholdelse. I visse tilfælde indkører den pågældende applikationstekniker også de første emner sammen med operatøren.

Du kan være sikker på, at vi først kører, når maskinen kører. Ikke før. Det er dét, der gør, at vi altid kan leve op til vores motto; simply better performance.

Mennesker og maskiner

Én ting er, at vi er stolte af vores maskiner – noget andet er, at vi er endnu mere stolte af vores medarbejdere.

I Duroc Machine Tool har vi nemlig branchens dygtigste fagfolk, og deres kompetencer er vores eksistensberettigelse. Vi er en af de største leverandører af CNC-fræsere, drejebænke, værktøj, maskinservice og support til virksomheder i metal- og maskinindustrien i Norden og Baltikum, men det er langt vigtigere for os at være bedst, end det er at være størst.

Vores serviceteam er state-of-the-art, og vi prioriterer løbende efteruddannelse og træning af vores serviceteknikere. Vi lever af, at du har en oplevelse af, at vi interesserer os for at optimere din forretning. Og derfor er det afgørende, at du møder de bedste folk, når du er i dialog med Duroc Machine Tool.

Som din samarbejdspartner tager vi hånd om alt i processen lige fra den indledende dialog om en ny maskine til den er i drift hos dig.

Vi gør os meget umage for at sikre, at et projekt altid styres effektivt og sikkert i mål - og at få maskinen installeret og startet op så hurtigt som muligt til gavn for dig og din bundlinje.

Det er performance i al sin enkelthed.

Må vi høre mere om dig?

Nu ved du lidt om os - må vi høre mere om dig og det, vi kan gøre for din forretning?

Kim Glad Andersen

Sales Manager



+45 30 34 00 96

kim.glad@duroc.com