
DN Solutions (Doosan) er kvalitet, og Duroc er høj service
IRON Pump har investeret i en Doosan NHP 8000 med palettesystem for at øge kapaciteten og effektivisere produktionsprocesserne.
IRON Pump investerer i ny Doosan-maskine for øget kapacitet og effektivisering
IRON Pump har investeret i en DN Solutions (Doosan) NHP 8000 med palettesystem for at øge kapaciteten og effektivisere produktionsprocesserne. Valget faldt på Doosan og Duroc Machine Tool på baggrund af en god dialog, gode referencer og en oplevelse af en serviceorganisation, der har kunden i fokus.
Når man som IRON Pump leverer pumper til marine- og energisektoren over hele kloden, skal både kapaciteten og de driftsmæssige processer i produktionen være i top.
Derfor gik Søborg-virksomheden grundigt til værks, da der skulle indkøbes nyt produktionsudstyr, og valget faldt på et Doosan NHP 8000 horisontalt bearbejdningscenter med 2 etagers palettesystem.
Bearbejdningscentret skal anvendes til støbte elementer og pumpedele og skal kunne køre ubemandet uden for almindelig arbejdstid via palettesystemet. Det afløser halvanden eksisterende maskiner i IRON Pumps produktion, men den ubemandede drift og effektiviseringen er blot én af flere fordele, fortæller Andreas Fischer, Machine Shop Manager hos IRON Pump.
Dimensionerne på maskinen passer godt ind i produktionen med palettesystemet, og så har vi oplevet, at det er en fordel for os, at det er samme leverandør, der leverer både maskine og palettesystem. Samtidig er vi helt trygge ved Doosan, som er en robust og stabil maskine, hvor man får virkelig meget værdi for pengene.

Mennesker lige så vigtige som maskinen
I et produktionsmiljø er det afgørende at have det rigtige udstyr for at få det optimale udbytte, men hos IRON Pump har det ligeledes været vigtigt at være sikre på, at menneskene bag maskinsalget er de rigtige. Projektet var i udbud, og processen har været lang med løbende udskilning af mulige leverandører - og det var Duroc Machine Tools håndtering af processen, der gjorde udslaget.
CUFOS-styring giver stor fleksibilitet
IRON Pump har valgt en CUFOS-styring, som er en app-baseret styring bygget på FANUC-software.
“Vi kunne vælge flere forskellige styringer til Doosan-maskinen, men vi valgte CUFOS, da den er er bygget på FANUC, som er dér, hvor vi kan få den bredeste support. Vi skal kunne styre alle akser meget præcist via turncut-funktion, og det behov kan CUFOS-styringen opfylde. Det er derfor en styring, vi har store forventninger til,” siger Andreas Fischer.
Kun positive referencer
Én ting er de rette anbefalinger, specifikationer og valget af den rette styring - noget andet er hverdagen, når hvedebrødsdagene er overstået og der er behov for at få teknisk support eller besøg af en servicetekniker. I en moderne virksomhed er nedetid yderst kritisk, så IRON Pump er som alle andre produktionsvirksomheder afhængige af, at der er styr på servicen, når tingene brænder på.
Derfor har Andreas Fischer været i kontakt med en række nuværende Duroc-kunder, og tilbagemeldingerne er entydige.
“Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger hvad angår serviceafdelingen og serviceniveauet. Det er mit klare indtryk, at du i Duroc Machine Tool får en yderst stærk serviceorganisation bag maskinsalget, ligesom de også har kapaciteten til at håndtere den løbende service fremadrettet. Det giver ro i maven,” slutter Andreas Fischer.

Nilpeter optimerer produktionen med avanceret og banebrydende drejebænkecelle
Hos Nilpeter har de konstant fokus på at optimere deres produktionsproces. Som en global leverandør af trykmaskiner til etiket-branchen er præcision og effektivitet afgørende.

Thisted Maskinteknik investerer i DVF 5000
Thisted Maskinteknik laver alt inden for fremstilling af maskindele, herunder komplekse 3D-fræsningsopgaver og serieproduktion. De brillerer bl.a. som underleverandør til medico- og maskinindustrien.

Fuldautomatiserede fræsemaskiner gør Idé-Pro endnu mere effektiv
Krav om kortere leveringstid gør, at Idé-Pro udvider deres værktøjsfremstilling med to DN Solutions fræsemaskiner og et palettesystem, der skal være med til at sætte endnu mere fart på produktionen.

Case: Kongskilde Industries
Hos Kongskilde Industries (Kongskilde) har de for ganske få måneder siden vinket farvel til al den tid, de spildte med at omstille deres fræsere.